søndag den 28. juni 2009

Unst rummer hele Shetland

Vi har brugt soendagen til cykeltur rundt paa oeen Unst. Den har saavel chokoladefabrik og fuglereservater. Aldrig har vi set saa mange orkideer i naturen. Her er saa flot.
I morgen sejler vi sydpaa. Vejret er sol og selv de lokale synes her er dejligt varmt. Vi har bare arme, solcreme og shorts....
Erik og Tove

tirsdag den 23. juni 2009

Bergens fortræffeligheder

Vi er kommet godt til Bergen, og ligger nu i midten af byen, lige ved fisketorvet. Vi ankom i solskin og havde 3 herlige pladser midt i den bergensiske skærgård hvor det aldrig bliver mørkt.
Afgiftsfri diesel er vi også stødt på, så Njord er tanket til bristepunktet for 6 nkr. pr liter. Salgsstedet er noteret i vores logbog.
Lige nu sidder jeg og skriver på det gamle bibliotek i Bergen. Det ligger i midt i byen i en gammel traditionsrig bygning, med tilbygninger. Fine internetforhold, man booker 1/2 time og så bliver man smidt af.

Nu afventer vi vejret og så stikker vi af over Nordsøen til Shetland.
sejlerhilsen fra Erik og Tove

torsdag den 18. juni 2009

Et veludrustet barskab skal man ikke kimse af

Vi er nu "fastliggere" i Haugesund, hvor vi venter på en ventil til vores vandudskiller. Leveringstid er 3 dage, men er er jo herligt. Elton John underholder i aften fra rådhuspladsen og vejret er til byture.
Båden er et dejligt hjem og da vi ligger sideskibs ved havnefronten kommer verden jo til os.
Det med barskabet. Erik har ikke for ingenting været på Cuba, så da vores vandudskiller pludselig lukkede luft ind i dieselsystemet - og motoren dermed stopper for good. Ja så må vi jo igang med de alternative løsninger.
Henning Ibsen - 1000 tak for den dejlige prop i flasken med kvaltitetsrom. Den fik motoren i gang igen. Vi lå for svaj en nat for at løse problemet. Det voldte ingen sejladsmæssige problemer.
Rommen er stadig i flasken - men med en løsere prop. Vi håber ikke de gode aromaer fordufter.
med friske sejlerhilsener og 1000 tak til Ole for upload af vores hjemmesidedata.
Tove

mandag den 8. juni 2009

Vi er nået til Thyborøn

Kære Alle
Vi har haft lidt svært ved at komme på nettet. Nu er vi efter flere dages formidabel sejlads for SEJL på Limfjorden nået til Thyborøn og stikker af til Norge herfra såsnart vejret tillader det.
Rejsebrev sendes som email. Hjemmesiden driller lidt - men vi skal nok lære det