søndag den 23. november 2014

Hjemme i Gilleleje igen

Sommersejladsen i Østersøen var vellykket. Vi nåede til Gotska Sandø og Stockholm. Togtet tilbage til Sandhamn tog kun 1 uge.
I efterårsferien havde vi en dejlig sensommertur med gode ankerpladser. Perfekt vind og vejr, dog er Hanøbugten altid en pestilens. Det er ikke uden grund den hedder Sveriges biscayen. Bumlebølger.

Vi havde en yderst positiv oplevelse med det svenske søredningsselskab. Vi har været medlemmer i flere år og denne gang fik vi fuld valuta for vores medlemsskab, da vores elsystem kortsluttede.
Erik måtte stoppe brændstof tilførslen for at stoppe moteren - selvfølgelig på en ankerplads.

Næste dag fik vi en sejltur til Karlshamn med redningsbåden - super service - for at købe nyt startbatteri, fejlfinding ombord og udbedring af fejlen - først da forlod de os.
Derfor:
Se at blive medlemmer af dansk søredningsselskab. Det er en god forsikring hvis nu uheldet er ude.

Nu er Njord tilbage i Gilleleje på sin gamle plads. Har været en tur på bedding og er serviceret under vandlinien.

Vi er nu vinterklar og har ro i sømandssjælen.


lørdag den 11. januar 2014

Njord er flyttet til Sandhamn

Den danske statsafgift på kaskoforsikringer, og en betragtelig prisforskel på havnepladsen har gjort at vi  bliver i Østersøen de næste par år.
Det voldsomme højvande og stormen i december, var Gillelejes ulykke. vi lå sikkert i havn i Sandhamn, med vinden forfra, læ mole -eneste skade var, at vinterpresseningen blæste i stykker.
Det er vist nådigt sluppet.
Godt nytår