lørdag den 22. august 2009

Farvel Skotland

Vi har ledt efter Nessie men hun har gemt sig bag hvide skumtoppe. Vi havde sydvestlig vind over Loch Ness, og masser af vind til flot genua sejlads. Agten på tværs eller læns, det skiftede lidt efter som fronterne passerede. Kort før Loch Ness ender i en snæver passage til kanalerne tog vi sejlet ind, og sejlede 4 knob på riggen alene.
Loch Oich oplevede vi i silende regn - smukt er der alligevel.
Bag os ligger de smukke bjerge og lochs. Det er et syn vi sent vil glemme.
3 måneder går hurtigt når vi lever på denne måde. Vi har nydt hvert et minut og hinandens selskab. Båden har fået et par skrammer og vi har fået ideer til hvordan Njord kan forbedres.
Så Erik har masser på listen til fritidssysler når vinteren kommer.

2 kommentarer:

  1. Kære Tove Rigtig god vind, vi er ved at planlægge vores sommer-personalefest hos dig, så kan du rydde op når du kommer hjem. Knus Pernille

    SvarSlet
  2. Kære Tove. TILLYKKE med fødselsdagen fra BLIK

    SvarSlet